Af fagveterinær sygeplejerske Birgit Dahlgren med speciale i adfærd hos hund og kat.
D. 28. august 2018

Katte kommunikerer med andre individer vha. ansigtsmimik, kropssprog, lyd og lugtsignaler. Vi kan blive gode til at forstå kattens følelsesmæssige tilstand, hvis vi forstår deres kommunikations-signaler.

De fleste katteejere vil nok mene, at deres kat kommunikerer med det velkendte ”Miav”, som det foretrukne. Faktisk er kattens ”miav” en meget lille del af dens måde at kommunikere på. Katte bruger meget sjældent ”miav”, når de kommunikerer med hinanden. Når ejer så alligevel ofte høre det velkendte ”Miav”, så er det simpelthen fordi, at katten har fundet ud af, at ”Miav” udløser mad, kæl og opmærksomhed.

I forhold til hunden så er kattens kropssprog mere dæmpet. Årsagen til dette er, at katten fra naturens side lever og jager selvstændigt, og den har derfor ikke ligesom hunden (som er flokdyr), brug for en lang række kropssignaler for at kommunikere.

Men alligevel afslører kattens stille kropssprog rigtigt meget om dens sindstilstand.

En meget bange kat vil gøre sig så lille som muligt, ved at krumme sig sammen og gemme hovedet ind til kroppen.

En aggressiv og selvsikker kat vil holde bagenden højt løftet, og dens hale vil stå lidt ud fra kroppen med et lille knæk, så noget af halen hænger nedad.

En vred kats hale slår fra side til side, og det er ofte her, at kommunikationen mellem hund og kat går galt. Er katten irriteret, vil dens halespids slå fra side til side i højt tempo. En højt lodret løftet hale er en venlig hilsen.

Kommer katten i situation, hvor den vil skræmme en modstander væk, rejser den pelsen på ryg og hale, samtidig med den vender siden til, stiller sig på tæer og krummer ryg. På den måde viser den sig så stor som muligt.

Mange katteejere oplever, at deres kat ruller foran dem. Dette opfattes ofte, som en invitation til kæl på maven. Dette er desværre misforstået, da de færreste katte bryder sig om at blive kælet på deres mest sårbare sted, som maven er. Ejer risikerer at få både tænder og kløer at mærke, hvis de kæler katten på maven. En kat der viser mave, vil gerne have kontakt, men først når den har rejst sig igen.

Ved at se på kattens ører, øjne og knurhår kan man tydeligt aflæse dens humør.

En kat som har ørerne liggende fladt ned på hovedet, er bange og klar til at forsvare sig.

En vred kat som kan finde på at bide, drejer ørerne bagud, mens de stadig står op.

Spidse opretstående ører på hovedet, er den opmærksomme kat.

Har katten store pupiller kan den både være vred eller bange. Er pupillerne små, er katten veltilfreds, men den kan også være generet af kraftigt lys. Små pupiller ses også hos den irriteret kat, så øjnene alene kan ikke fortælle kattens humør.

Ydermere kan direkte øjenkontakt være et meget truende signal.

Katte spinder, når de er glade og tilfredse. Men man oplever også tilskadekomne eller syge katte spinde. Det sidste menes at være en tegn på, at katten beder om omsorg. Katte forbinder ejers kælen med moderkattens soignering, da den var killing.

Den vrede og bange kat kan hvæse, sprutte og knurre. Man kan endda opleve en meget bange kat skrige for at skræmme modstanderen væk.

Flere katteejere hører deres kat kurre, som er kattens måde at sige hej på.

En af kattenes vigtigste måde at kommunikere på, er via deres luftsignaler.

Til dette bruger katten urin, fæces, hvæsse kløer og gnide sig op af ting. Specielt urinmarkeringen kommer os mennesker for næsen, og kan være en stor irritationsfaktor. For intakte katte (katte der ikke er neutraliseret) handler urinmarkering primært om seksuel kommunikation.

Neutraliserede katte kan også godt urinmarkere, men her drejer det sig om territorial kommunikation, for at holde andre katte væk. Derfor ser man ofte, at intakte katte tiltrækker andre intakte katte, og neutraliserede katte holder fremmede katte væk. Derfor er det en stor fordel at neutralisere sin kat, så er chancen for besøg af fremmede katte i sin have mindre.

Katte der er stressede eller ængstelige, kan strinte med urin indenfor. Årsagen er ofte andre katte i hjemmet eller udenfor. De kan også strinte op af f.eks. nyankomne møbler eller lign. til hjemmet, fordi de lugter anderledes. Kattens egen lugt giver den en følelse af tryghed, og det er vigtigt at slå fast, at katten ikke strinter inde for at provokere, men alene er et tegn på, at den af en eller anden årsag ikke trives. Den kan også have urinvejsproblemer.

Katte afsætter også duftstoffer, når de hvæsser kløer og gnider sig op ad genstande og mennesker. Der hvor katten hvæsser kløer efterlader den også et visuelt signal til andre katte. Katten udskiller feromoner, når den gnider sig op af noget. Kattens formål med at afsætte sin duft, er at fortælle andre katte og sig selv, at den er kendte omgivelser. Man kan sige efterlader sit visitkort, når den afsætter sine dufte. Duftkirtlerne sidder på kattens kinder, ved ørerne, i mundvigene, i tindingerne og ved haleroden.